Syv vejkants-landsbyer i nyt projekt
Nu går startskuddet
VITTRUP: Borgere fra syv landsbyer og deres omegne mødes lørdag 30. maj i Skummesalen på Vittrup Gl. Mejeri, hvor det første indledende skridt tages i forsøgsprojektet Løkkensvej, lev godt og lad det gro.
Det er et optaktsmøde til en fireårig proces med at omsætte projektideen til konkret handling.
- I første omgang handler det om at give en information på, hvilke tanker der ligger bag projektet, og baggrunden for det, siger projektleder Bente Mouritsen, Plan og Udvikling i Hjørring Kommune.
Forsøgsprojektet støttes af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og kommunen har engageret sig med har entreret med landskabsarkitektfirmaet Schønherr.
- Overordnet handler det om at vende landsbyer ud mod landskabet og trække naturen ind for at løfte området. Optaktmødet handler ikke om at sætte borgere sammen ved nogle borde og komme med ideer. Vi kommer med oplæg om projektet, og så tager vi borgerne ud på en køretur i landskaberne omkring byerne det drejer sig om, fortæller hun.
På den måde håber projektets bagmænd at borgerne får fyldt på til at summe lokalt. Optaktmødet følges op med borgermøder i Vittrup, Hundelev og Rubjerg.
- Planen er få sat nogle konkrete forsøgsprojekter i gang og over den periode forsøget varer at få nogle skabeloner for, hvordan byerne kan vendes, siger hun.
De syv landsbyer Gjurup, Bakholm, Hundelev, Gølstrup, Sdr. Rubjerg, Tovbro og Vittrup er typiske landsbyer med en hovedvej, der før var livsnerven, nu suger liv ud af byerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.