Syvsten

Syvstenhallen udbydes til salg

Forinden skal brugerne og lokalsamfundet dog høres

Syvstenhallen - hvad kan sådan en gammel idrætshal mon koste? Nu udbydes hallen til salg. Foto: Nicolas Cho Meier
Syvstenhallen - hvad kan sådan en gammel idrætshal mon koste? Nu udbydes hallen til salg. Foto: Nicolas Cho Meier

SYVSTEN: Står du og mangler en ældre og temmelig nedslidt idrætshal i kommunens sydlige opland, ja, så er det måske nu, du skal sætte dig til tasterne og skrive dit bud.

Frederikshavn Kommune sætter nemlig Syvstenhallen til salg gennem et udbud.

Hvad mener de lokale?

Vendsyssel Håndbold har som tidligere omtalt tilbudt at overtage og drive den nødlidende og nedslidte idrætshal, og økonomiudvalget vedtog onsdag at sende hallen i udbud.

Der følger dog visse betingelser med, der skal sikre, at lokalsamfundet og de idrætsklubber, der i dag benytter hallen, bliver taget med på råd:

Vilkårene for et salg skal sendes i høring blandt de nuværende brugere af hallen og i lokalsamfundet i Syvsten, og de bud, der afgives, skal indeholde aftaler med alle eksisterende brugere.

Nødtørftig renovering

Hallen udbydes uden mindstepris og skal overtages som beset uden mulighed for at handelen går tilbage.

Syvstenhallen var i en periode lukket, da kommunens Ejendomscenter ikke fandt det forsvarligt at dyrke idræt i den gamle hal, og en decideret lukning har længe spøgt i baggrunden, men efter en renovering af det mest nødvendige åbnede hallen igen.

Ejendomscenteret vurderer, at der skal bruges cirka 239.000 kr. til at udbedre hallen, hvis den skal kunne anvendes et år mere.

Borgmester Birgit Hansen forestiller sig, at udbudsbetingelserne kan være klar inden sommerferien.

Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle bud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden