Ulykker

Tænker lidt mere over risikoen

Racerkører Kasper Jensen fra Aalborg kendte Allan Simonsen, men kører videre, når chokket har lagt sig

Racerkører Kasper Jensen fra Aalborg har som sædvanlig fulgt 24-timers løbet fra Le Mans tæt. Men i år overskyggede tragedien et fantastisk dansk resultat. Foto: Thomas Hansen
Racerkører Kasper Jensen fra Aalborg har som sædvanlig fulgt 24-timers løbet fra Le Mans tæt. Men i år overskyggede tragedien et fantastisk dansk resultat. Foto: Thomas Hansen Foto: Thomas Hansen

Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:06

AALBORG: Lørdagens tragiske ulykke i Le Mans, hvor den danske kører Allan Simonsen blev dræbt, gjorde ekstra stort indtryk i et hjem i Visse uden for Aalborg. Her fulgte den 29-årige racerløbskollega Kasper Jensen løbet på tv.

- Jeg kendte Allan fra gokart-tiden. Han var lige en generation ældre end mig, og han rådgav mig på et tidspunkt, hvor jeg skulle videre i min karriere. Han var meget sympatisk - og i øvrigt en knalddygtig racerkører. Så det er et kæmpe kæmpe tab, siger Kasper Jensen, der ikke har planer om at droppe sporten.

- Når den slags ulykker pludselig sker, er det naturligt, at man tænker lidt mere over risikoen i sportsgrenen, men man lægger det fra sig igen. Når man har sin styrthjelm på, tænker man ikke på det. Så kunne man ikke køre ræs, siger den unge racerkører.

Kasper Jensen har aldrig selv kørt Le Mans. Han kørte det såkaldte Petit Le Mans i 2011 i USA, hvor alle kørerne fra Le Mans deltager, og så var han med til at vinde 24 timers løb på Silverstone i en Aston Martin sidste år.

Gå til relaterede emner

Forsiden