Tæt afgørelse om møller

Alt tyder på, at den politiske afgørelse om ny vindmølleplan i Thisted træffes med mindst muligt flertal - uanset udfaldet

Arkivfoto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Arkivfoto: Peter Mørk Peter Mørk

THISTED:Uanset udfaldet, bliver det en afgørelse, der træffes med det snævrest mulige politiske flertal.

Det vurderer både udvalgsformand Kaj Kirk (DF) og Peter Skriver Nielsen (S), medlem af kommunens udvalg for klima, miljø og teknik, efter at udvalget i denne uge ikke nåede til enighed om at lade kommunens vindmølleplan gå videre i den politiske behandling med mulighed for at rejse møller ved Sindrup, Nørhå Nord og i Tagmarken.

Kaj Kirk indstiller samen med venstres Esben Oddershede at planen går videre med de tre områder, mens socialdemokraterne, Peter Skirver Nielsen og Peter Uno Andersen siger klart nej til Sindrup og Nørhå, men muligvis kan acceptere, at seks nuværende møller i Tagmarken udskiftes med ny og større.

- Her er ingen lokale indsigelser, og området ligger tæt på det, som vi i vores valgoplæg anser som acceptabelt, siger Peter Skiver og forklarer, at der i Socialdemokratiets valgprogram står, at store møller på land skal stå på landbrugsjord tæt på Nationalpark Thy eller på statens jord.

Han fortæller, at det skal sikre, at møllerne rejses på steder, hvor der bor færrest menneske

- Socialdemokratiet også kræver, at hver gang der installeres en MW ny vindmølleeffekt i kommunen skal fjernes, hvad der svarer til den halve effekt i form af gamle møller. En fremgangsmåde, der skal medvirke til at tynde ud i mængden af utidssvarende møller, tilføjer han.

- Skal der tages møller ud af forslaget til ny vindmølleplan, mener jeg, bør det ske nu - også for at undgå, der spilles penge og kræfter på at arbejde videre med projekter, som alligevel ryger ud i den endelige beslutning, siger Peter Skriver.

- Som sagen ligger lige nu, bliver det kommunalbestyrelsen der står med den endelige afgørelse. Den havde måske været mere entydig, hvis vi var kommet med en enig indstilling fra udvalget, siger Kaj Kirk som ikke tør forudse, om det bliver en afgørelse med tre eller blot med et vindmølleområde.

Sagen behandles i kommunalbestyrelsen 31. oktober.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: 37-årig: - Panikken var total
Luk