Tæt på at tage tyv på fersk gerning
UGGERBY: Onsdag morgen var en politipatrulje en hårsbredde fra at fange en tyv.
En beboer på Skagen Landevej havde anmeldt et indbrud i et udhus, hvor der var stjålet noget værktøj, reservedele til en scooter, tennissko, træningstøj samt et musikanlæg fra en bil.
Mens politiet taler med anmelderen, kommer der endnu en anmeldelse om et indbrud i et udhus på naboejendommen.
Anmeldelsen løber ind klokken 8.12.
Her har husets ejer hørt støj fra udhuset.
Han blokerer døren til udhuset, mens han venter på politipatruljen.
Da politiet ankommer, er der ikke nogen tyv at fange; han er nemlig flygtet ud gennem et vindue.
Det lykkedes tyven at få en boks med en samling gamle mønter med sig.
En tilkaldt politihund fik færten af tyven, men sporet blev koldt.gong
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.