Tag det store spring

27. og 28. marts var der konference i Utzon Centeret om forretnings- og udviklingsmuligheder på Grønland i Arctic Business Network (ABN).

Konferencen efterlader et klart indtryk af de mange muligheder, der åbner sig på Grønland i disse år p.g.a. den globale opvarmning og et større fokus på minedrift og olieudvinding i Grønland. Der er tale om virkeligt store projekter, som rummer enorme muligheder og som kræver store investeringer i infrastruktur, uddannelse af personale, efterforskning m.v. Aalborg-området står meget centralt i forhold til udviklingsmulighederne på Grønland, p.g.a. af historisk tætte politiske, erhvervsmæssige, venskabelige forbindelser, og Aalborg Havns monopol på godstrafikken til Grønland. Det arktiske område er et af dem, vi satser på - med god grund, da der er rigtigt gode muligheder for at virksomheder fra Aalborg-området, kan vokse i takt med, at det grønlandske erhvervseventyr tager fart. Vi har gjort os mange strategiske overvejelser for, hvordan vi kan være med til at understøtte udviklingen på Grønland og dermed få del i den økonomiske vækst det kaster af sig. Aalborg Havns ønske om at investere i en udbygning af Nuuk Havn, skal ses i det perspektiv, da det både sikrer en mere effektiv logistik i Aalborg og i Nuuk, samtidigt med at det naturligvis også sikrer Aalborg Havns strategiske position på Grønland på længere sigt. Det er meget positivt, at det nu ser ud til, at dette projekt bliver realiseret. Det store fokus, omverdenen har fået på Grønland, rykker naturligvis også på grønlændernes selvforståelse. Når Hillary Clinton besøger Nuuk, og når den røde løber rulles ud for grønlandske politikere i Bruxelles, sender det nogle klare signaler om, at Grønland har et meget stort potentiale. Et potentiale, der rækker langt ud over rigsfællesskabets grænser, og det styrker naturligvis de grønlændere, der arbejder for selvstændighed. Desværre virker det ikke til, at Grønlands nye status er slået helt igennem i den danske centraladministration og blandt flere ledende politikere. Vi skal se Grønland som en ligeværdig partner og behandle grønlænderne med respekt. Hvis vi ikke formår det, ligger det jo lige for, at de kan vælge af kaste sig i armene på de mange amerikanske, canadiske, kinesiske eller andre firmaer og partnere der byder sig til. Der er således også stor fornuft i, at vi fra lokalt hold gør alt, hvad der står i vores magt for at styrke forbindelserne til Grønland. Der er mange områder, hvor grønland har brug for assistance, og områder hvor vi kan lære af dem. Grønland har åbenlyse udfordringer på uddannelsesområdet, i forhold til netværk i forhold til offentlig administration, kultur udveksling, sociale problemstillinger m.v. Her synes jeg, at det er oplagt, at vi i Aalborgområdet formulerer en samlet strategi for, hvordan vi kan få endnu tættere relationer til Grønland og understøtte den grønlandske udvikling. Grønland står med Jens B. Frederiksens (minister på Grønland for boliger infrastruktur og trafik), lige foran at tage et stort spring ind i en spændende erhvervsmæssig udvikling, som har store potentialer og kan reformere det grønlandske samfund totalt. Jeg mener at vi skal anstrenge os meget for, at få muligheden for at tage dette spring sammen med grønlænderne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kæmpe underskud: Busruter lukkes i Nordjylland
Luk