Klumme

Tak for flytningen af fyret, Kjeld - sikke en bedrift

Klummeskribent fortæller om glimt fra historien bag Danmarks for tiden mest omtalte fyr

Klummeskribent Tina Bømler takker murermester Kjeld Pedersen for flytningen af Rugbjerg Knude Fyr. Arkivfoto: Bente Poder

Klummeskribent Tina Bømler takker murermester Kjeld Pedersen for flytningen af Rugbjerg Knude Fyr. Arkivfoto: Bente Poder

Tina Bømler er forfatter og tidligere lektor på Aalborg Universitet. Hun har skrevet en række bøger og artikler om bl.a. samfundets skyggesider.

RUBJERG KNUDE FYR: På en almindelig regnvåd og blæsende søndag i slutningen af oktober kørte jeg forbi Rubjerg Knude Fyr på vej mod Lønstrup.

Her kunne jeg konstatere, at der var ligeså mange turister/besøgende som i højsæsonen i juli.

Med eller uden flytning af fyret er der altid mange, der bevæger sig rundt i sandet i stort set alt slags vejr.

Det er selvfølgelig usædvanligt, at den lokale murer Kjeld i samarbejde med kran-John fra BMS Kraner var i stand til at flytte fyret 70 meter længere væk fra skrænten. Det på trods af at eksperter eller kloge-Åger’ne om man vil, havde spået, at budgettet på de fem millioner ikke ville holde, og dernæst at fyret højst ville kunne flyttes en halv meter i døgnet.

Det er ikke nødvendigt at nævne navne på de kritiske røster, fordi det i sig selv er en gevinst, at eksperterne ved selvsyn er blevet endnu klogere.

Historien er også helt fantastisk, og vi lokale, turister og besøgende i tusindtal har fulgt udviklingen med spænding.

”Hvornår dratter fyret i havet?”

Som barn husker jeg utallige søndagsudflugter til Rubjerg Knude Fyr med min morfar og mormor.

Det var dengang, bygningerne omkring fyret bestod.

Jeg fik is, og min morfar og mormor kaffe og kage i cafeteriet. Der var altid ”tonsvis” af børn, der tumlede rundt i sanddyngerne og i fyrets gård.

Der var sikkert ikke mange af os børn, der spekulerede på, hvorfor fyret var der, og hvilken funktion det havde haft.

Da fyret blev taget i brug i år 1900, var der også nogle skeptikere, der gav udtryk for, at fyret ikke ville lyse kraftigt nok, så det kunne ses fra havet.

Det synspunkt blev hurtigt gjort til skamme.

Fyrets linse blev fremstillet i Paris og kostede et gigantisk beløb på 42.000 kr. og det var ca. en fjerdedel af byggeriets samlede pris. Det var ikke bare de søfarende, der fik glæde af fyret. Det gjorde de lokale drukkenbolte også. Den kendte og strikse afholdsmand Larsen Ledet skrev i sine erindringer ”Livets Karrusel” om, hvordan Soren og Swej var gået grædende rundt en hel nat efter et meget vådt besøg på gæstgivergården.

De to fulderikker kunne ikke finde hjem. Om de to grædende fulderikker skrev Larsen Ledet: ”En gang gik de den ganske nat bagefter hinanden rundt på Swejs toft uden at kunne finde hinanden. ”Hvor er du Swej, hvor er du, Soren”, klynkede de skiftevis uden at det hjalp. Da Rubjerg Knude Fyr blev sat i drift, blev de alle ”sorger” kvit. Nu skulle de blot pejle efter den rigtige kurs.

I 1968, da fyret blev taget ud af drift, fordi sanddyngerne foran fyret var vokset så voldsomt, at fyrets lys ikke længere kunne ses fra havet og fulderikkerne på landjorden fik igen svært ved at sætte den rigtige kurs (gætter jeg på).

Ved lukningen i 1968 var der næppe ret mange, der havde forestillet sig, at fyret og området omkring fyret ville blive en af de største turist attraktioner i Danmark. Da fyret blev lukket blev den kostbare og fint slebne linse hårdt og brutalt kastet ned i gården og blev splintret i atomer. Det var i sig selv en total meningsløs handling. Der var ikke nogen, der tænkte i bevaring og genbrug. I begyndelsen af 1990’erne kunne man ikke længere holde husene frie for sand.

Fra 1970'erne havde Vendsyssel Historiske Museum en udstilling i den ene af bygningerne om sandflugten. En udstilling som jeg har set mange gange, men som efter min mening var uden hjerteglød, fordi det primært var en teknisk udstilling om sandflugten og kyst erosionen, hvor de mennesker, der levede i det og med det var totalt fraværende. Udstillingen blev senere genopført uden nævneværdig fornyelse i den gamle strandfoged gård.

I 2002 blev fyret totalt lukket indgangen var totalt sandet til, men det afholdt hverken lokale eller turister fra at besøge stedet. I 2017 blev det atter muligt at nyde udsigten oppe fra fyret. Med støtte fra Real Dania, ENV og Hjørring kommune, blev der etableret en ny trappe og besøgende havde igen mulighed for at kravle op i toppen af fyret og nyde udsigten. Historien om Rubjerg Knude fyr er foreløbigt endt lykkeligt.

Det er dejligt, når det går op for politikerne, at noget er så usædvanligt unikt, at det skal bevares. Ved den spektakulære flytning af fyret, var der ikke nogen, der var i tvivl om borgmester Arne Boelts entusiasme, da han på live tv fulgte flytningen af det 120 år gamle fyrtårn meter for meter. Resten af os både i indland og udland bøjer os i næsegrus beundring for murer- Kjeld og kran-John fra BMS Kraner. Sikke en bedrift, der bare blev endnu bedre af de to gæve menneskers jordnære væremåde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst