Tak fra sjælen til kroppen
Kræftens Bekæmpelses malerværksted i Hjørring overrakte maleri til sundhedscenter
Opdateret kl. 16:32
HJØRRING: Som tak for et godt samarbejde med Hjørring Sundhedscenter overrakte otte kræftramte kvinder fra Kræftens Bekæmpelses Malerværksted en collage af ni små malerier, de havde kreeret på deres værksted på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.
Kræftens Bekæmpelse holder træning for brystkræftramte, pårørendegrupper og styrketræning for kræftramte mænd i sundhedscentrets faciliteter.
Frirum på lærredet
Mens sundhedscentret primært ligger hus til fysisk træning med de kræftramte, er malerværkstedet et frirum til at bearbejde kræftsygdommen psykisk og tale med andre i samme situation, fortæller initiativtager bag malerværkstedet, Marianne Vandel.
Jonna Søndergaard Sørensen har bidraget til collagen med et maleri af en ugle.
- Jeg slapper af med at male, og det er en god måde at få tankerne om sygdommen ud på en anden måde, fortæller hun.
Collagen, der er inspireret af begreber som livsglæde og omsorg, hænger nu i venteværelset på sundhedscentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.