Musik

Take That-ikon beholder hæder trods megafusk

Superstjernen bakkes op af premierministeren

Det er nu kommet frem, at de fire musikere er anklaget for organiseret skattesnyd i millionklassen.

Det er nu kommet frem, at de fire musikere er anklaget for organiseret skattesnyd i millionklassen.

ENGLAND:Man skulle ikke mene, at der mangler millioner på bankbogen hos medlemmerne af boybandet, Take That.

Alligevel er det nu kommet frem, at de fire musikere er anklaget for organiseret skattesnyd i millionklassen.

Efter historien er kommet frem, kræver en højtstående britisk politiker nu, at anklagerne også bør få personlige konsekvenser for forsangeren i det populære band, Gary Barlow.

Det er politiker, Margaret Hodge, der nu opfordrer Barlow til, at han ”burde vise en smule anger ved give hans OBE-orden tilbage”. Det skriver BBC News.

Men den opfordring maner Storbritanniens premierminister, David Cameron, nu til jorden, da han i et talkshow blev spurgt, om han var enig med Margaret Hodge.

- For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, det er nødvendigt, siger Cameron ifølge BBC News til et morgentalkshow på kanalen ITV.

- Gary Barlow har gjort et kæmpe stykke arbejde som ambassadør for vores land, han har samlet penge ind til velgørenhed, og han har arbejdet hårdt for børn i nød. Han fik derfor OBE-ordnen i respekt for det arbejde, han har gjort, siger Cameron.

Premierministeren slår dog alligevel fast, at anklagerne mod Barlow er alvorlige, og at det skal have konsekvenser.

- Det er selvfølgelig klart, at det skattefusk, de har foretaget, var en helt forkert beslutning. Derfor skal de naturligvis også betale alle pengene tilbage, siger David Cameron.

Det forlyder, at Take That sammenlagt har skattefusket for, hvad der svarer til 600 millioner danske kroner.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst