Økonomisk kriminalitet

Taksator svindlede forsikringsselskab

En taksator blev idømt fire måneders betinget fængsel for at udbetale forsikringspræmier til sig selv

Skybruddet i Elling i 2014 fik sagerne til at hobe sig op. Det betød, at taksatoren begik en fejl og kom til at udbetale penge til sig selv, forklarede han i retten. Arkivfoto: Hans Ravn
Skybruddet i Elling i 2014 fik sagerne til at hobe sig op. Det betød, at taksatoren begik en fejl og kom til at udbetale penge til sig selv, forklarede han i retten. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret 09. februar 2017 kl. 06:37

HJØRRING: Fire måneders betinget fængsel blev det til, da retten i Hjørring afsagde dom over en 44-årig taksator fra Hjørring, der i flere tilfælde har bedraget arbejdsgiveren og udbetalt penge til sig selv, oplyser anklager Jette Rubien.

Han blev dømt for at have brugt forsikringsselskabets penge til at købe en ny cykel af mærket Cannondale til en værdi af 16.000 kroner til sig selv, under dække af at han udbetalte forsikringspræmie.

Derudover har han i to øvrige tilfælde ændret bankoplysninger i computersystemet, så forsikringspræmier, der skulle være gået ind på kundernes konti, havnede på hans egen.

Han udbetalte samlet godt 75.000 kroner til sig selv.

Taksatoren nægtede sig skyldig i alle anklager og forklarede, at han ved en fejl var kommet til at kopiere sit eget kontonummer ind i systemet. Han forklarede sig med, at han havde travlt, da forsikringssagerne i perioden, november og december 2014 hobede sig op, på grund af skybrud omkring Elling.

Bedrageriet blev opdaget ved et rutinetjek i forsikringsselskabet, hvor computersystemet bliver gennemgået for at se, om de ansattes familiemedlemmer eller bankkonti optræder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden