Talentfulde springfyre
Om det skyldes, at de befinder sig i en landsdel, hvor der er højt til himlen, skal være usagt, men i hvert fald har Vendsyssel nogle dygtige trampolin-springere i ungdomsrækkerne.
Forleden var eksempelvis 11-årige Carl Emil Jernov, der til daglig går på Sindal Skole, med i DGF's Dan Cup i Haslev på Sjælland, hvor han fik sølvmedalje i Herre D (U14), hvor han konkurrerede med 24 andre. Carl Emil Jernov træner tre gang om ugen i klubben Springteam Nordjylland i Østervrå, og i sommer blev han sammen med to andre holdkammerater - Peter Sørensen fra Sæsing og Tobias Dybdahl Jensen fra Østervrå - valgt til juniorlandsholdet. Så en gang om måneden trænes der hos landsholdstræner Anette Dalsten i Haslev. Lige nu står den på forberedelse til Danmarks Mesterskab (U12) i Lundtofte 3. marts. Måske når trampolin-disciplinen nye højder i Vendsyssel fremover - i hvert fald er Carl Emils træner, Svitlana Seredyuk Pedersen, opsat på at finde flere talenter til de højere luftlag, så fra næste sæson arbejdes der på at danne et nyt trampolinhold i samarbejde med Sindal Idrætsforening.tn
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.