Talkrig om skoletransport

Ingen skoleelever må have mere en én times kørsel til skole

Børne- og kulturdirektør Heidi Becker-Rasmussen, her ved Lærerkreds Nords debatmøde i Maskinhallen, forsvarer kommunens beregning af udgifterne til skolekørsel.  Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Børne- og kulturdirektør Heidi Becker-Rasmussen, her ved Lærerkreds Nords debatmøde i Maskinhallen, forsvarer kommunens beregning af udgifterne til skolekørsel. Foto: Hans Ravn Hans Ravn

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Kommune hár beregnet udgifterne til transport i den nye skolestruktur og fastholder, at besparelsen ved færre klasser ikke bliver brugt på benzin og øgede udgifter til skolekørsel.

Det siger Christina Lykke Eriksen og børne- og kulturdirektør Heidi Becker-Rasmussen til NORDJYSKE.

Som tidligere omtalt har fællesbestyrelsen for Stensnæsskolen på eget initiativ og for egen regning fået trafikanalytiker Preben Thisgaard, der driver udviklingsbureauet NOVA PRO, til at lave en analyse af transportomkostningerne, og ifølge hans analyse bliver de reelle omkostninger langt højere end kommunens estimat.

Ikke et skønmaleri

- Vi har sammen med kommunens kørselskontor lavet et overslag over, hvad det vil koste. Det afhænger selvfølgelig af, hvor de enkelte elever vil hen, men beregningerne ér lavet, siger Heidi Becker-Rasmussen.

Ifølge B&U-formand Christina Lykke Eriksen (SF) er der ikke tale om et skønmaleri.

- Resultatet afhænger af, hvilke forudsætninger man stiller op. Er det worst case eller naivt optimistisk? Vi har ikke pyntet på tallene, og når vi ved, hvor stort problemet er, finder vi en løsning.

Heidi Becker-Rasmussen tilføjer, at skolevejene, som de er i dag, måske skal ændres, når den ny struktur er vedtaget.

Højst én times kørsel

Selv om det ikke er et lovkrav, skal ingen elever, medmindre det er specialskoleelever, have mere end én times kørsel fra hjem til skole.

Aalbæk Skole stod som Stensnæsskolen og Gærum Skole til lukning i det første forslag fra B&U-flertallet. Nu overlever alle tre skoler, men Gærum og Stensnæs må vinke farvel til 7.-9. klassetrin.

- Vi skal leve op til skolereformens krav om større faglighed og linjefagsuddannede lærere i alle fag. Det kræver større toning af valgfagene i overbygningen, hvor eleverne skal have flere valgmuligheder end de obligatoriske fag. Hvis man lokalt på de enkelte skoler skal kunne målrette valgfagene efter elevernes interesse, kræver det større volumen, og vi kan se, at elevtallet falder i Voerså, mens det er stabilt i Aalbæk, siger Heidi Becker-Rasmussen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.