Tall Ships Race vil til Frederikshavn i 2018
Frederikshavn bedt om at søge værtskabet i 2018, hvor byen har 200 års købstadsjubilæum
Opdateret 05. september 2014 kl. 08:55
FREDERIKSHAVN: I 2015 er Aalborg igen vært for Tall Ships Race, og Frederikshavn Havn kan blive værtshavn for Tall Ships Race i 2018.
Organisationen bag Tall Ships Race, Sail Training International, har opfordret Frederikshavn kommune til at søge værtskabet. I 2018 eller i årene fremover.
Den endelige tilmeldingsfrist er den 12. september 2014, og afgørelsen om, hvor værtskabet skal ligge, træffes ved en konference i Spanien i løbet af oktober.
Købstadsjubilæum i 2018
The Tall Ships Races har tidligere, under navnet Cutty Sark Tall Ships Race, besøgt Frederikshavn, senest 1984 og 1995.
Begge gange har det været en succes med meget stor folkelig opbakning og massiv medieomtale.
I 2018 har Frederikshavn by 200 års købstadsjubilæum og vil efter planen have afsluttet første etape af havneudvidelsen, der vil sikre havnen topmoderne faciliteter.
Et besøg af The Tall Ships Race vil kunne give et væsentligt bidrag til byens jubilæum.
Stor investering
Den samlede investering fra en værtshavns side ligger typisk mellem 11,2 mio. kr. og 22,4 mio. kr.
Det er normal procedure at involvere lokale og nationale sponsorer, der kan bidrage til finansiering af arrangementet.
Til sammenligning har Aalborg Kommune afsat 5,5 mio. kr. til The Tall Ships Race i 2015 i Aalborg, mens der er disponeret med et tilsvarende beløb fra ekstern side.
Sagen behandles i første omgang på kultur- og fritidsudvalgets møde på onsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.