Tandlægen smiler frem for at skælde ud
Ros frem for ris hjælper børnene til at børste tænder bedre
Opdateret kl. 15:47
JAMMERBUGT: I stedet for at løfte pegefingre, strækker tandlægerne i den kommunale tandpleje, der behandler 0-18 årige borgere i kommunen, nu hånden frem med og ser på, hvad patienterne har gjort godt.
- Hvor vi før talte om, hvorfor nogle af tænderne ikke var helt rene, spørger vi i stedet. Hvad har du gjort for, at det ser så fint ud derinde? siger overtandlæge Karin Nysted Jensen.
Den nye metode har været anvendt de sidste par år. Der er forbedringer i alle årgange i kommunen. 30% af de 18-årige havde ingen huller i tænderne, da de forlod tandplejen i 2012. Det er en markant forbedring i forhold til året før, hvor det var 25%. Hos de 12-årige var tallet 66% i 2012 mod 61% året før og blandt de helt små borgere på tre år er faldet endnu mere markant. Antallet af huller pr. barn er faldet fra 0,41 til blot 0,23 pr. barn i 2012.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.