Tandproteser flytter til Søndergade

Siden 1947 har man kunnet få lavet tandproteser på klinik i Schou-Epa. Nu er det slut

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:En epoke er slut.

Sådan beskriver de to tandteknikere Britta Aakerberg og Pia Lindstrøm det faktum, at der ikke længere skal være en tandklinik i Schou Epa-bygningen i Frederikshavn.

Siden 1947 har forskellige tandteknikere holdt til på klinikken på Danmarksgade. Nu er Britta og Pias lejemål blevet opsagt, fordi der skal bygges lejligheder på grunden.

De to kvinder overtog klinikken ved Schou Epa for 11 år siden. De havde håbet, at de kunne blive der, til de var færdige, men nu skal de til at vænne sig til, at deres arbejdsplads ligger på adressen Søndergade 63.

Huset på den grund købte de allerede for 6-7 år siden, da de var bange for, at det snart ville være slut med, at de kunne være i Schou Epa-bygningen. Det viste sig, at de var ude i god tid.

Proteser i munden

I dag er det dog endegyldigt slut for kunderne med at komme i den gamle klinik. Ikke alle har været lige glade for, at de nu skal til at gå længere for at få ordnet tænderne.

- Men der er kun 800 meter i fugleflugt, og busserne holder lige uden for huset, lyder det fra de to tandteknikere.

De er begge to meget glade for deres nye sted, som får to klinikrum, et laboratorium og gode arbejdssteder til at skabe de helt rigtige tandproteser. Hvad deres ekspertiseområde præcis dækker, har Pia Lindstrøm nemt ved at beskrive.

- Alt, der kan tages ud af munden, arbejder vi med, siger hun og fortsætter:

- Det er et værre grisearbejde med både hammer og mejsel.

- Og det støver meget, supplerer hendes partner Britta Aakerberg.

Fremover foregår protesearbejdet på den nyrenoverede klinik i Søndergade.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden