Tarzan-tur for de små
Smag en myre eller få et rap over nallerne ved at røre elektrisk hegn i Mosbjerg
MOSBJERG: Tør du smage på en myre, eller mærke på det elektriske hegn? Tør mor og far? Det er Lars Danielsen fra Vendsyssel Historiske Museum, der indbyder til en gåtur i landskabet ved VHM’s museum i Mosbjerg. Turen foregår tirsdag 28. juni kl. 17.
- Vi ser på de planter og smådyr vi møder, hører historier om dem og undersøger, hvordan en myre smager og hvordan et elektrisk hegn føles. Vi skal også prøve en tur i det gamle ”karrusel-træ” og lære at spytte ”langspyt”, lyder den lokkende invitation.
Turen er særligt egnet for familier med mindre børn.
Husk fornuftigt fodtøj og påklædning efter vejret. Der bliver tid til at spise en madpakke undervejs.
Mødestedet er Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.