Tasketyv taget på fersk gerning
Politiet vil udvise 19-årig bulgarsk kvinde.
En 19-årig bulgarsk kvinde blev torsdag middag taget på fersk gerning, da hun forsøgte at stjæle en taske i cafeteriaet i Kvickly ved Nørresundby. - Kvinden får en straksbøde, og da hun har begået et lignende takstyveri 2011, vil vi fredag taget kontakt til Udlændingeservice for at få kvinden udvist, siger vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi. Kvinden er bulgarsk statsborger, men bosat i Duisburg i Tyskland. Det var et vidne, som så den bulgarske kvinde tage tasken, der hang over en stol i cafeteriaet og som tilhører en 49-årig kvinde. Det mandlige vidne tilbageholdte den 19-årige og tilkaldte personalet, som så kunne hidkalde politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.