Paris

Team Hjørring er godt på vej mod Paris

Rytterne fra Hjørring cykler lørdag fra Horsens til Slesvig i Nordtyskland

Fredag eftermiddag var der officiel afsked med Team Hjørring i Hjørrings gader. Foto: Bente Poder
Fredag eftermiddag var der officiel afsked med Team Hjørring i Hjørrings gader. Foto: Bente Poder

HJØRRING/PARIS: Fredag morgen rullede Team Hjørrings 90 ryttere ud på de jyske landeveje med blikket stift rettet mod Paris. Endelig skulle de tage hul på turen efter måneders træning.

Langs ruten ud af Hjørring var mange hundrede borgere mødt op for at hilse rytterne god tur.

- Vi har haft en forrygende start med stor opbakning. Selv i Brønderslev blev vi heppet godt på vej. Selvom vi har allerede har haft et par punkteringer og uheld, er alle glade og ved godt mod, siger holdkaptajn Jesper Holmelund.

Team Hjørring lagde ud med turens længste etape, nemlig 204 km langs den jyske højderyg fra Hjørring til Horsens. I Hadsund fik serviceholdets 24 hjælpere deres succesfulde debut, da de serverede frokost i solskinsvejret.

I Hammel stoppede holdet op og sang fødselsdagssang og spise kage i anledning af rytteren Ib Mariegaards fødselsdag.

Lørdagens rute står på 178 km. fra Horsens til Slesvig i Nordtyskland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden