Telefon til et godt liv efter de 75 år

God ide med kontrakt pr. telefon fra kommune til borger, ?der har mulighed for at få et forebyggende hjemmebesøg i Mariagerfjord

1. maj 2012 12:16

Det handler om at se problemerne, før de bliver alvorlige eller om at forudse, at de ligger lige om hjørnet. Hvis man venter, til sygdom og svaghed for alvor sætter ind, så er det slet ikke sjovt at blive gammel, heller ikke i Mariagerfjord. Sidste år ændrede Mariagerfjord Kommune måden at tilbyde forebyggende hjemmebesøg på. Ifølge serviceloven skal alle over 75 år kontaktes, og det gjorde man tidligere kun pr. brev. Nu har man taget telefonen i brug og har givet de ældre flere muligheder for selv at vælge kontaktmåde. Tidligere sendte kommunen et brev ud med dato for et møde hos den ældre, der havde mulighed for at sige nej tak eller vende tilbage senere, men rigtig mange sagde nej tak. - Et brev er i lovens forstand en kontakt, men den er kun envejs, et levende menneske i telefonen er noget andet, siger leder af de forebyggende hjemmebesøg, Jonna Bohlbro. Men telefonsamtalen kan ikke gøre det ud for et rigtigt hjemmebesøg. Sidste år var det kun 25 pct. der blev kontaktet pr. telefon, men målet er, at det bliver udgangspunktet. Så kan de ældre vælge, om de vil ringes op eller have et tilbud om besøg hver år. Man kan også vælge kontakt hvert andet år eller helt melde fra men man kan altid melde ind igen, hvis man gerne vil. Brugerne synes at være glade for den nye metode.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...