Arbejdspladser

Testcenter til Hobro

Cemtec venter mindst tyve ny arbejdspladser de næste fem år.

Det ny center vil skabe mindst en snes ny arbejdspladser, mener direktør, Lars Udby, Cemtec.
Det ny center vil skabe mindst en snes ny arbejdspladser, mener direktør, Lars Udby, Cemtec.

Opdateret 21. juni 2013 kl. 08:55

HOBRO:Efter flere måneders intenst arbejde med at afdække markedets behov for et dansk test- og certificeringscenter er der kommet udbytte af anstrengelserne. Der er nu definitivt bevilget 8,7 millioner kroner til projektet.

Det ny test- og certificeringscenter får hjemme på Cemtec i Hobro, og forventes at skabe mindst 20 ny arbejdspladser de næste fem år.

Det er Cemtecs stærke internationale position indenfor gas-, brint- og brændselsceller, der i første omgang fik hollandske Kiwa, der er blandt verdens førende virksomheder indenfor test og certificering af ny teknologier, til at kigge mod Hobro i det nordjyske, hvor det ny test- og certificeringscenter var sendt i udbud.

På baggrund af den store interesse for projektet valgte Cemtec at ansætte Michael Grøn som projektleder 1. marts med henblik på at afdække markedets behov for et test- og certificeringscenter i Danmark, samt at gennemgå muligheder med Kiwa.

Udbyttet af arbejdet har været markant. En del større virksomheder har meldt positivt tilbage, herunder har nogle store landsdækkende aktører allerede givet tilsagn om et samarbejde.

Derfor har den definitive bevilling på 8,7 millioner kroner til etableringen af centret naturligvis også skabt både begejstring og målrettet fokus på det videre arbejde. Halvdelen af pengene kommer fra EU, en fjerdedel fra Region Nordjyllands udviklingsmidler og resten fra de øvrige partnere i projektet.

- Det er glædeligt at konstatere, at vi valgte den helt rigtige model, hvor vi har taget udgangspunkt i kunderne. Det er et solidt og afgørende udgangspunkt for opbygningen af centret, fortæller Michael Grøn, projektleder hos Cemtec.

Også hos Cemtecs direktør Lars Udby er begejstret.

- At en af verdens førende virksomheder indenfor test og certificering, KIWA, vælger at være med i projektet, styrker os naturligvis i, siger Lars Udby, at det er en rigtig god ide. Det vidner om, at vi har opbygget et specielt miljø og et stærkt fundament af kompetencer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden