Udland

Testdukker fik revet armene af

En rutschebane i en forlystelsespark i England er så vild, at testdukkerne ikke kunne holde til den.

"The Swarm" i den britiske forlystelsespark Thorpe Park rykker armende af testdukker og giver jagerpiloter kvalme. Pressefoto

"The Swarm" i den britiske forlystelsespark Thorpe Park rykker armende af testdukker og giver jagerpiloter kvalme. Pressefoto

Det er forlystelsesparken Thorpe Park, der snart lukker op for deres nyeste rutschebane med navnet "The Swarm". Den gjorde sig i januar bemærket ved at rykke armene af de testdukker, der skal vise, om den kan godkendes til mennesker. Alligevel er den nu blevet testet på menneskekroppe, nærmere bestemt fire jagerflypiloter. Det skriver dinside.no Næsten-kollisioner - Selvom jeg som pilot er vant til G-kræfter, så var det virkelig noget, der fik maven til at vende sig, siger en af piloterne, Mark Cutmore, til britiske Metro. Rutschebanen er designet til at give passagererne en følelse af næsten at kollidere med banen. En af årsagerne er, at man ikke sidder i en traditionel vogn, men er placeret med fødderne dinglende på vognens 'vinger'. The Swarm er nemlig Europas fø'rste rutschebane med vinger. Den flyver dog ikke.