Testkrav for rejser til Danmark forlænges til udgangen af januar
Indrejsende til Danmark, der ikke bor her, skal kunne fremvise en negativ coronatest frem til den 31. januar.
Kravet om, at indrejsende skal have taget en coronatest før ankomsten til Danmark, forlænges til den 31. januar.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Indrejsende skal have en negativ test, før de kan komme ind i landet. Det kan være en PCR-test, der er taget maksimum 72 timer før indrejse, eller en hurtigtest, der er taget maksimum 48 timer før indrejse.
For indrejsende med bopæl i Danmark forlænges kravet om en test senest 24 timer efter ankomst.
Kravet gælder også for rejsende, der er vaccineret. Tidligere smittede personer er fritaget testkravet.
Overholder man ikke kravet, kan man idømmes en bøde på 3500 kroner.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.