TFC holder liv i oprykningshåb
Oprykningsdrømmen lever efter kneben 2-1-sejr på udebane mod Hvidovre
HVIDOVRE: Efter et flot comeback i anden halvleg lykkedes det mandag eftermiddag Thisted at vaske skampletten efter sidste uges grimme nederlag mod Marienlyst væk, og dermed holde liv i drømmen om en plads i 1. division næste sæson.
Det så ellers ikke alt for godt ud fra kampens start. Allerede i kampens første minut havde Hvidovre en stor målchance, og efter bare fire minutter bragte hjemmeholdet sig foran efter en dødboldssituation.
Thisted havde svært ved at komme sig oven på chokstarten, og i de første 20 minutter stod der Hvidovre på det meste. Som halvlegen skred frem kom Thisted bedre med i kampen, men de store chancer udeblev, og thyboerne måtte gå til pause bagud 1-0.
Tæt på tredjeplads
I anden halvleg overtog thyboerne initiativet i kampen, men vi skal helt frem til kampens slutning, før et lille overtag endelig gav afkast. Efter 77 minutter udlignede topscorer Mikkel Agger til 1-1 efter fortrinligt forarbejde af brasilianske Renato De Vecchi. Nu var håbet for alvor tændt hos thyboerne, og blot seks minutter efter var et truende nederlag pludseligt vendt til tre point, da Sonny Jacobsen gjorde det til 2-1 på et straffespark. Igen var det Renato De Vecchi, der var på spil, da han blev nedlagt i feltet.
Med mandagens sejr fik Thisted en tiltrængt revanche efter onsdagens fadæse i 3-0-nederlaget til Marienlyst og har kun kun ét point op til Frem på den oprykningsgivende tredjeplads.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.