Fodbold

TFC sluttede med sejr

Sæsonen i 2. division sluttede med en TFC-sejr på 2-1 over Odder

Thisted FC spiller sidste kamp med Peter ”Snak” som træner. Foto: Peter Mørk
Thisted FC spiller sidste kamp med Peter ”Snak” som træner. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 23:31

THISTED: Lørdag eftermiddag spillede Thisted FC sæsonens sidste kamp, da man på hjemmebane besejrede midterholdet Odder med 2-1 efter en kamp med en meget svingende indsats.

Kampen i dag var da også mere speciel end normalt, da både direktør Erik Odgaard og træner Peter ”Snak” Christensen spillede deres sidste kamp i TFC-trøjen.

- Der var så mange chancer til mere, men det formåede vi desværre ikke at udnytte, fortæller Peter ”Snak” Christensen, der dog fik set det andet mål i kampen inden pausen.

Fortrøstningsfulde gik TFC til pause foran 2-0, men kampen var bestemt ikke slut endnu.

TFC havde i anden halvleg store problemer med at holde det høje niveau fra første halvleg, og da Odder efter et kvarter fik reduceret til 2-1, brændte lokummet pludselig under thyboerne.

- Vores spil var ikke lige så godt i anden halvleg, som det var i den første, og vi satte os selv under et unødvendigt pres. Alligevel var sejren dog fuldt fortjent, og vi er rimelig godt tilfredse, fortæller Peter ”Snak” Christensen, der nu stopper som træner for TFC og ser frem til at få mere fritid på hånden.

Gå til relaterede emner

Forsiden