Fodbold

TFC tabte trods dominans

Thisted FC var søndag det bedste hold på banen i Skanderborg, men det var ikke nok til at tage point fra FC Skanderborg, som vandt 2-1

Mads Lauritsen blev Thisted FC’s enlige målscorer søndag, men det var ikke nok til point mod FC Skanderborg, som nettede to gange på hjemmebane. Foto: Ole Iversen

Mads Lauritsen blev Thisted FC’s enlige målscorer søndag, men det var ikke nok til point mod FC Skanderborg, som nettede to gange på hjemmebane. Foto: Ole Iversen

SKANDERBORG:Thisted FC var her, der og alle vegne søndag, men endte alligevel med at tabe 2-1 til FC Skanderborg.

- Det var vanvittigt. Vi var totalt spildominerende i hele kampen måske med undtagelse af de første ti minutter, fortæller cheftræneren i Thisted FC, Peter ”Snak” Christensen, efter kampen i 2. division vest i Skanderborg.

Thyboerne spillede nemlig en meget flot kamp, men i visse situationer var skarpheden bare ikke til stede. Det gjorde sig gældende efter 12 minutters spil, hvor hjemmeholdet fra Skanderborg bragte sig foran med 1-0.

Scoringen, der blev sat ind af hjemmeholdets Andreas Damsgaard, kom efter et langt indkast.

Kort efter pausen bragte Skanderborg sig på 2-0, hvor Daniel Flyger var over en retur fra Thorsten Marx.

Så blev det for alvor op ad bakke for udeholdet, som kunne se Skanderborgs sidste skanse hive mirakelredninger op af ærmet flere gange.

Ni minutter før tid fik Mads Lauritsen dog scoret kampens sidste mål, da han udnyttede et hjørnespark fra Mickey Berg til at heade kuglen ind til 2-1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst