Musik

The Blue Van i Aalborg

Bandet The Blue Van gav sin første koncert på ungdomsmusikfestival - i år er de hovednavn.

Brønderslev-bandet The Blue Van består af Steffen Westmark (vokal og guitar), Søren Christensen (guitar, keyboard og kor), Allan Fjeldgaard Villadsen (bas) og Per Mølgaard Jørgensen (trommer og kor). Stilen er old school rock'n'roll. Arkivfoto: Bente
Brønderslev-bandet The Blue Van består af Steffen Westmark (vokal og guitar), Søren Christensen (guitar, keyboard og kor), Allan Fjeldgaard Villadsen (bas) og Per Mølgaard Jørgensen (trommer og kor). Stilen er old school rock'n'roll. Arkivfoto: Bente

Mange minder bliver vakt til live for The Blue Van, når bandet lørdag aften er hovednavn på Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg Kongres & Kultur Center. - Det var her, vi gav vores første koncert nogensinde, fortæller guitarist og keyboardspiller Søren Christensen. Midt i 1990'erne indtog de fire Brønderslev-drenge en af scenerne på festivalen. De var 12-13 år - og hamrende nervøse. - Vi havde næsten ikke sovet 14 dage før. Det var første gang, vi skulle spille foran nogen. Det foregik så klokken 10 om formiddagen, og det var den første koncert den dag. Der var ikke ret mange andre end vores forældre, men vi var stadig ved at dø af nervøsitet, fortæller Søren Christensen. Som han husker det, bestod første koncert af et par Green Day-numre og tre af bandets egne numre. Drengene vidste det ikke selv, men koncerten blev den første af en lang række optrædender i ind- og udland. Bandet glæder sig "helt vildt" til at vende tilbage til festivalen og altså denne gang med lidt flere publikummer. Bandet er hovednavn lørdag aften og spiller dermed en hovedrolle i markeringen af festivalens 30 års fødselsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden