Musik

The Boys Are Back in Town

Koncert på Cafe Frederiksberg

Der bliver knald på, når Lizzy Stuff spiller på Cafe Fredriksberg fredag 21. marts
Der bliver knald på, når Lizzy Stuff spiller på Cafe Fredriksberg fredag 21. marts

VEJGAARD: Allerede inden sin død i 1986, var Phil Lynott en legende som frontmand i Thin Lizzy. Og bandets fantastiske sange lever i bedste velgående hos et rockpublikum, der nægter at give slip på et af rockens bedste bands nogensinde.

Café Frederiksberg kan ikke give dig Thin Lizzy, men Horsens bandet Lizzy Stuff er en god erstatning, med deres veludførte versioner, som er tro mod originalerne, og leveres for fuld skrue af dette yderst kompetente rockband.

Alle rockfans er kaldt til højmesse, når Lizzy Stuff sætter tænderne i alle klassikerne, lige fra Cowboy Song til Boys Are Back..., Are You Ready, Dancing In The Moonlight, Still In Love With You, og alle de andre fede numre. Der bliver knald på, og du kan godt glæde dig til endnu en kanon rockaften på “Frede” fredag 21. marts.

Lizzy Stuff er Nicki Jack (guitar), Allan Grønbæk (vokal), Lars Weis (bas), Søren Ryan (trommer) og Henrik Antoniussen (guitar).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden