Fodbold

Thisted FC snuppede pokalen

For niende gang i træk vandt favoritterne Thy Mesterskabet

Thisted FC vandt søndag Thy Mesterskabet i fodbold på Hørdum Stadion. Foto: Andreas Falck
Thisted FC vandt søndag Thy Mesterskabet i fodbold på Hørdum Stadion. Foto: Andreas Falck Foto: Andreas Falck

Opdateret 07. august 2017 kl. 08:52

HØRDUM: Der var klasseforskel på de to mandskaber, da finalen ved dette års Thy Mesterskab søndag blev spillet i Hørdum. Spillende træner Mickey Berg og Thisted FC’s jyllandsserieherrer var for stor en mundfuld for Hurups unge serie 2-hold, og storfavoritterne snuppede trofæet for niende år i træk. Det skete med en overbevisende sejr på 8-0.

- De har rigtig dygtige spillere, der er driblestærke, kloge og sikre i de ting, de gør. Vi var hæmmede af nerver og turde ikke spille vores eget spil, og det skal man for at spille frit. Vi lod Thisted styre begivenhederne, og det bliver man straffet for, siger Hurup-træner Palle Nielsen.

Drømmemål åbnede ballet

Thisted FC lagde et solidt pres på serie 2-holdet fra første fløjt, og Hurup formåede at holde stand de første 17 minutter. Her gik det ikke længere, da en hoppende bold fra 25 meters afstand af Mickey Berg blev kanoneret direkte på overliggeren og i netmaskerne på spektakulær vis.

Lige inden pausen faldt Hurup helt sammen og indkasserede tre mål på bare to minutter, og så var kampen reelt afgjort. Efter pausen trådte Thisted FC på struben af Hurup med yderligere fire scoringer.

- Det var en flot og kontrolleret indsats hele vejen. Jeg er overrasket over, at det blev så stort, for jeg havde forventet en tæt kamp. Det var virkelig en god præstation af drengene, siger spillende TFC-træner Mickey Berg, der efter slutfløjtet kunne fejre triumfen med holdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden