Viborg

Thisted rykker op

Thisted Håndbold sikrede sig oprykning til 3. division efter gyserafslutning mod Søndermarkens IF

Thisted Håndbold rykkede torsdag aften op i 3. division. Arkivfoto: Bo Lehm
Thisted Håndbold rykkede torsdag aften op i 3. division. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret 22. april 2016 kl. 08:54

VIBORG: Det holdt hårdt, men i sidste ende lykkedes det torsdag aften Thisted Håndbold at rykke op i 3. division efter en samlet sejr på 49-47 over Søndermarkens IF.

Efter at have vundet første opgør på hjemmebane med 31-23, var Thisted Håndbold storfavoritter til at tage den samlede sejr inden returkampen. Men efter at have været bagud med otte mål flere gange undervejs i kampen, lykkedes det kun med nød og næppe thyboerne at tage den samlede sejr efter et nederlag på 24-18 i returkampen på udebane.

- Vi er allerførst super glade for at være rykket op. Men vi ville nu gerne have givet dem større modstand. Men når det så er sagt, så er det her altså en fantastisk præstation af klubben og spillerne og langt mere, end vi turde håbe på, siger Thisted Håndbolds træner, Allan Madsen, der i samme ombæring fortæller, at han har besluttet sig for også næste sæson at stå i spidsen for klubbens bedste herrehold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden