Thisted sender mandskab til Sjælland
Brug for flere folk efter risiko for oversvømmelser i Nordsjælland
THISTED: Mange oprydningsopgaver og risikoen for oversvømmelser på Sjælland og især Nordsjælland betyder, at Beredskabsstyrelsen fredag eftermiddag sender forstærkninger fra jyske beredskabscentre.
Det er centrene i Thisted og Haderslev, der sender mandskab samt materiel til Sjælland for at assistere og afløse i arbejdet med at sikre byer mod oversvømmelse - blandt andet Roskilde og Frederikssund.
Det sker efter et yderst travlt døgn for Beredskabsstyrelsens centre landet over.
Stadig i gang med oprydning
Fredag eftermiddag er der stadig fældning af træer, afstivning af ødelagte huse, rydning af veje og jernbaner.
Selvom stormen Bodil ikke nåede samme styrke som forgængeren i oktober, har uvejret alligevel krævet mere end tre gange så mange indsatser fra Beredskabsstyrelsen.
Det skyldes, at stormen ramte et større område af landet og varede i længere tid. Alle indsatser forventes at blive afsluttet i løbet af weekenden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.