Thisted vokser mod øst
Der er rift om et af de nye rækkehuse i Thisteds nye boligområde ved Urtehaven og Pilehaven
THISTED: Håndværkerne har travlt med at bygge nyt i det nye boligkvarter Urtehaven i Thisteds østby. Her er der udstykket 13 parcelhusgrunde og andre 21 grunde til rækkehuse.
Lige nu er der tre af i alt 21 rækkehuse ved at stå klar, mens der endnu er fem ledige parcelhusgrunde i udstykningen, hvor der er masser af aktivitet. Et nyt parcelhus er færdigt, et er under opførelse og endnu et påbegyndes snart, skriver Thisted Dagblad torsdag.
- Det er lidt exceptionelt med så meget byggeaktivitet, siger Henrik Bojsen Jensen fra firmaet Bach & Bojsen, som erhvervede jorden øst for Vestergårdsvej for efterhånden fem år siden med henblik på udstykning.
Aktiviteten i den nye udstykning står i kontrast til en forholdsvis lav byggeaktivitet andre steder i landet - og også i Thisted Kommune, hvor bygningskontoret hos teknisk forvaltning oplyser, at nok bygges der nyt andre steder i kommunen, men ikke så koncentreret som i Urtehaven.
Urtehaven ligger nordligst i et boligområde, hvor Pilehaven med 11 nye parcelhusgrunde også indgår.
- Vi begynder først at byggemodne Pilehaven, når Urtehaven stort set er udbygget, og der er solgt mindst et par grunde i Pilehaven. For byggemodningen i Pilehaven skal laves på en gang, siger Henrik Bojsen Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.