140 år på skinner: Jernbane fylder år, lige inden togdriften indstilles i fem måneder

Men datoen 20. april 1882 må for thyboerne med rette kunne kaldes historisk. Med åbningen af jernbanen mellem Struer og Thisted blev det den dag muligt at rejse ud i verden med tidens mest moderne transportmiddel - om end man de første knap 60 år af banens historie skulle med færge over Oddesund.

Kreaturer og fisk

Men ikke mindst revolutionerede Thybanen med et slag mulighederne for det lokale erhvervsliv.

Hele vognladninger med kreaturer kunne transporteres til de nordtyske eksportmarkeder - som afløsning for studedriften langs Hærvejen. Også slagtesvin kunne sendes med toget - og fisk, der blev holdt frisk takket være is fra et ishus ved Thisted Station.

Den anden vej fragtede toget landbrugsmaskiner, gødningskalk og meget andet, som blev leveret til Thybanens stationer.

Det fortæller Ole Edvard Mogensen, tidligere stationsleder i Struer og siden regionschef for DSB i Aarhus, i bogen "Thybanen gennem 140 år", som udkommer på jubilæumsdagen onsdag.

Vestervig ville ikke betale

Jernbanen blev ikke mindst en revolution for de byer, hvor toget standsede. Eller rettere - mange steder voksede der helt nye bysamfund op omkring stationerne:  Blandt andet Hurup, Bedsted, Hørdum og Snedsted skylder i høj grad jernbanen deres eksistens. 

Vestervig - der hidtil havde været den største handelsby i Sydthy - måtte derimod kigge langt efter toget. Det lokale sogneråd var ellers hurtigt ude med en anmodning om, at banen blev ført over Vestervig. Men så skulle byen betale 75 procent af de ekstra omkostninger for den omvej, fastslog Jernbanekommissionen. Det ville sognerådet ikke, og senere planer om en sidebane til Vestervig og Agger blev aldrig til noget.  

Samme skæbne fik en række andre visioner om udbygning af jernbanenettet i Thy, med et spor til den nye fiskerihavn i Hanstholm som den længstlevende af planerne. 

Men jernbanens glansperiode blev kort. Allerede i 1920'erne begyndte konkurrencen fra bilerne - og ikke mindst fra private lastbilvognmænd - at kunne mærkes.

Den voksende biltrafik var også baggrunden for, at en planlagt bane mellem Nykøbing og Thisted - via en jernbanebro over Vilsund - i 1928 blev definitivt opgivet. I stedet blev Ministeriet for Offentlige Arbejder mere positivt stemt over for den jernbane- og bilbro, som i 1939 afløste færgerne på Oddesund.

"Uldjyden" kom til Thy

20 år senere kunne thyboerne rejse til og fra hovedstaden uden at skifte tog, da lyntoget "Uldjyden" i 1959 fik endestation i Thisted. Og det var en begivenhed, der kunne samle mange mennesker. Omkring 500 mødte op til den første lyntogsafgang fra Thisted en tidlig søndag morgen.

Epoken med direkte tog mellem København og Thisted sluttede i 2019, fordi DSB ikke mente at have tilstrækkeligt med IC3-togsæt, der kunne køre på Thybanen, efter ibrugtagningen af et nyt signalsystem på strækningen i foråret 2020. 

Det er altså jernbanesektorens interne forhold, der er i fokus. "Det må passagererne så indordne sig efter", konstaterer Ole Edvard Mogensen i jubilæumsbogen.

Den godstrafik, der i Thybanens første år var af kolossal betydning, ophørte helt omkring årtusindskiftet - øvrigt efter et opsving i 1980'erne. Og bortset fra de to daglige DSB-tog indtil 2019 er det siden 2003 Arriva, der har trafikeret Thybanen. 

Fra tre til 13 afgange 

Der er længere mellem togene her end på de fleste andre jernbanestrækninger. Men trafikken er i dag væsentlig tættere end i Thybanens barndom. De første år kørte der tre tog i hver retning. Nu er der op til 13 afgange. 

Hvis toget ellers kører. I de sidste par år har trafikken været præget af mange aflysninger. Og næppe er jubilæumsdagen passeret, før trafikken indstilles helt i fem måneder, når Banedanmark fra 1. maj skal udskifte skinner og sveller på Oddesundbroen.

Thybanen er blevet opdateret med nyt signalsystem og sikring af overkørsler. Alligevel er der ingen planer om, at hastigheden på banen kan forøges.

Dette forhold og de mange aflysninger får Ole Edvard Mogensen til at slutte sin - i øvrigt meget grundige og læsværdige gennemgang af banens historie - i en noget pessimistisk tone:

 Thybanen fremstår ikke "som et særligt stabilt og troværdigt alternativ til privatbilerne".

Det politiske mål om, at flere skal vælge den kollektive trafik, er klart nok, skriver han med henvisning til regeringens infrastrukturplan:

"Men i virkelighedens verden her og nu kan det være svært at se, om midlerne er de rette".

"Thybanen gennem 140 år" er udgivet på eget forlag. Bogen, der er på 132 sider og illustreret med 150 billeder, sælges for 249 kr.