2021 blev et godt år: Sparekassen Thy med top-resultat

2021 blev et godt år for Sparekassen Thy - overskuddet før skat blev på 191 mio. kroner - 73 mio. mere end i 2020

Sparekassen Thy fik i 2021 sit hidtil største overskud, i alt 191 mio. kroner. Efter skat er resultatet på 156 mio. kroner. Året gav også en tilgang af 4300 nye kunder. Arkivfoto: Bo Lehm

Sparekassen Thy fik i 2021 sit hidtil største overskud, i alt 191 mio. kroner. Efter skat er resultatet på 156 mio. kroner. Året gav også en tilgang af 4300 nye kunder. Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:Høj aktivitet og stor kundetilgang har dannet grundlag for det fantastiske resultat.

Det skriver Sparekassen Thy i en pressemeddelelse om sit 2021-resultat, der viser et overskud på 191,2 mio. kroner før skat. Efter skat er resultatet på 156 mio. kroner. Sparekassens egenkapital rundede i 2021 2,1 mia. kroner og balancen udgør 11,8 mia. kroner. Kapitalprocenten er på 27,3 procent.

Travlt år med nye rekorder

Årsrapporten 2021 for Sparekassen Thy viser fremgang på flere områder. Sådan ser koncerntallene for 2021 ud i mio. kroner - med 2020-resultatet i parentes:

Nettorente og gebyrindtægter: 368 (345)

Årets resultat før skat: 191 (118)

Åretsresultat efter skat: 156 (95)

Kapitalprocent: 27,3 (27,7)

Udlån: 4734 (4325)

Indlån: 9311 (8952)

Forretningsomfang (summen af udlån, indlån, garantier, realkredit og formuepleje)36.905 (33.429)

Egenkapital:2123 (1933)

Høj aktivitet gennem hele 2021 har betydet, at sparekassens samlede indtægter er stedet med 6,5 procent. Blandt andet har boligejerne ikke ligget på den lade side. I 2021 har sparekassen håndteret det største antal bolighandler på et enkelt nogensinde ikke mindst i det første seks måneder af 2021, hvor fremgangen på området var på 60 procent. Aktiviteten i andet halvår var mere normal.

Også når et gælder autoområdet har der været stigende aktivitet. Her er det især interessen for el-biler, der har været stor og tegner sig for 40 procent af sidste års nye billån.

Sparekassens udlån voksede i 2021 med 9,5 procent til 4,7 milliarder kroner. Det er ny rekord, og den kommer efter en periode, hvor væksten i udlån har været mindre, oplyses det i pressemeddelelsen.

Væksten i indlån skyldes stigende investeringslyst, men også en tilgang af 4300 nye kunder sidste år er en medvirkende årsag til væksten i forretningsomfanget. I pressemeddelelsen peges også på at sparekassens leasingvirksomhed har vist en vækst på 27 procent til det højeste niveau nogensinde og bidrager med 20,7 mio. kroner til det samlede årsresultat.

Sparekassens kunder har det økonomisk godt. Høj beskæftigelse og jobsikkerhed giver stabilitet for privatkunderne og virksomhederne har pæn efterspørgsel på deres produkter og er kommet fornuftigt gennem coronakrisen. Det er forhold som betyder, at sparekassen skal reservere færre penge til at imødegå tab.

Dog er mangel på materialer og arbejdskraft, stigende priser på energi og en lav notering på svin forhold, som kan give bekymring og som er årsag til, at sparekassen opretholder en særlig krisekasse på 92 mio. kroner, et beløb, som er uændret fra 2020.

Sparekassen har indlån for 9,3 mia. kroner og udlån for 4,7 mia. kroner. 3,7 mia. af indlånsoverskuddet er placeret i obligationer og i kontant indestående i nationalbanken. Den placering af midlerne kostede sidste år sparekassen 18,1 mio. kroner i kurs- og rentetab. Til gengæld har sparekassens aktiebeholdning bidraget positivt med 55 mio. kroner og 2021 afsluttes med en samlet kursgevinst på 45 mio. kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.