23-årig mister bilen efter vanvidskørsel: Politibil med lasermåler kørte lige bagved
En 23-årig bilist mister bilen, efter hun blev målt til 125 km/t hvor hun måtte køre 60 km/t

Arkivfoto.
VISBY:En 23-årig kvinde fra Thisted Kommune har fået sin bil konfiskeret og er blevet sigtet for vanvidskørsel.
Kl. 11:21 kom kvinden kørende ad Oddesundvej, da hun nåede Visby. Her er hastighedsbegrænsningen på 60 km/t, men kvinden fortsatte ufortrødent.
Hvad hun måske ikke var klar over, var at der lige bagved kørte én af politiets biler med en lasermåler. Den målte kvindens Seat Ibiza til 125 km/t.
Betjentene fik stoppet den unge kvinde og forholdt hende fartoverskridelsen. På grund af reglerne om vanvidskørsel måtte politiet beslaglægge bilen, og eftersom kvinden ikke ønskede en sag, blev bilen konfiskeret på stedet.
Bilen vil på et senere tidspunkt blive solgt på auktion.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.