Retssager

24-årig kvinde taget for vanvidskørsel: Det kostede dyrt

24-årig kvinde fra Sydthy er ved retten i Thisted blevet dømt for vanvidskørsel

På strækningen, hvor Oddesundvej går gennem den lille landsby Visby, skal man huske at sænke farten. Det glemte en nu 24-årig kvinde.
På strækningen, hvor Oddesundvej går gennem den lille landsby Visby, skal man huske at sænke farten. Det glemte en nu 24-årig kvinde. Arkivfoto

SYDTHY: Det koster en nu 24-årig kvinde dyrt, at hun 16. december sidste år glemte at lette foden fra speederen, da hun kørte ad Oddesundvej gennem den lille landsby Visby i Sydthy.

En fartkontrol målte nemlig bilens fart til mindst 125 kilometer i timen på en strækning, hvor et skilt tydeligt viser, at man kun må køre 60 kilometer i timen.

Da det er en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed og samtidig over 100 kilometer i timen, falder trafikforseelsen ind under de skærpede regler for vanvidskørsel. Det afspejler sig i dommen, som faldt ved retten i Thisted torsdag.

Politianklager Palle Fuglsang oplyser, at kvinden blev idømt 20 dages ubetinget fængsel, tre års ubetinget frakendelse af kørekortet samt konfiskation af bilen, en personbil af mærket Seat Ibiza.   

- Det er det, det koster nu, fastslår anklageren. Han oplyser, at kvinden accepterede dommen. Hendes kørekort var blevet midlertidigt inddraget allerede på dagen for forseelsen, og det samme gælder bilen, der også blev beslaglagt på det tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden