Århundredets dummeste træk? Meldte sig ind i kundeklub lige før tyveri
Det er nemt at finde den butikstyv, der stjal et par sko fra Sport 24 Outlet, lyder det fra politiet
THISTED: Et butikstyveri, der blev begået mandag kl. 16.45 i Sport 24 Outlet på Sennelsvej i Thisted, er nok et af de tilfælde, der er nemmere at komme til bunds i end andre.
Her meldte en 57-årig mand med bopæl i Thisted Kommune sig nemlig ind i butikkens kundeklub, inden han stjal et par sko til 550 kroner, fortæller lokalpolitiet i Thisted.
Ifølge politiet fortsatte manden med at gå ud af butikken, da alarmen gik i gang, og personalet lod ham gå.
- Han er sådan set nem at finde, kan man sige. Vi skal ud at have ham afhørt, men det er til at finde ud af i hvert fald, lyder det fra politikommissær Jørgen Jensen, der også fortæller, at der er videooptagelser af manden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.