Ahmed og 10 andre unge sørgede for den gode stemning: - Man bliver lidt som et barn igen
Der var smil og latter fra både børn og forældre på ferieophold på Vigsø Feriecenter, da en gruppe unge kiggede forbi til leg og aktiviteter
VIGSØ: - Sten, saks, papir, lyder det fra 16-årige Ahmed Saleh, da han skal forklare flokken af børn og voksne rundt om ham om den leg, der nu skal sættes i gang. Legen er en udvidelse af den velkendte sten-saks-papir-leg, og pludselig går hele flokken rundt som kyllinger, dinosaurer og superhelte.
I denne uge er 29 børn og 14 voksne, der er enlige og på overførselsindkomst, fra Hjørring Kommune på ferieophold på Vigsø Feriecenter. Det er Dansk Folkehjælp, der afholder ferieopholdet for familierne, og onsdag var 11 unge mentorer og tre instruktører fra Dansk Folkehjælps Excitor-projekt på besøg for at lave aktiviteter med familierne.
Ifølge Dansk Folkehjælp er mentorerne selv vokset op i fattigdom, og med Excitor-projektet får de en foreningsleder-uddannelse, som de kan bruge i deres lokalmiljø for at skabe liv og bryde deres negative sociale arv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.