Alle jublede over nye muligheder: Nu skal der bakkes op om at få havnen på ret køl

Carsten Beith, formand for Hanstholm Eksportørforening, er en blandt de mange, som har fulgt den seneste tids debat om havnens økonomi og muligheder for fremadrettet at blive en god forretning. Udfordringerne er tydelige, situationen er klart beskrevet og det samme er størrelsen på den regning, der skal betales.

- Tiden er ikke til at pege fingre ad nogen, mens andre vasker hænder. Havnens akutte likviditetskrise skal løses og der skal arbejdes på at generere de indtægter, der skal bære havnen fremad. Uden indtjening og ny aktivitet bliver det svært at forme en fremtid for Hanstholm Havn, siger Carsten Beith.

Han mener, at de eksisterende erhverv på havnen, fiskere, eksportører, fiskeindustrier og servicefag er en del af løsningen.

- Men både eksportører og fiskeindustrier kom med et klart svar, da vi blev bedt om at fortælle, hvad vi kunne bidrage med til den nye havn. Svaret var ret klart: Ikke ret meget. I dag sidder vi på en markedsandel på 60-70 procent af den fisk, der landes i Danmark. Derfor vil det være marginalt, hvad vi kan tiltrække yderligere, siger Carsten Beith.

- Husk på, at alle, fra almindelige borgere til erhvervsfolk, klappede i hænderne og skålede, da processen for havneudvidelsen gik i dag. Desværre er tingene ikke er gået som forventet, siger Carsten Beith, formand for eksportørforeningen Foto: Jens Fogh-Andersen

- Selv om blandt andre politikere i årevis har efterspurgt mere forædlingsvirksomhed, må vi bare erkende, at den højeste indtjening ligger på fersk fisk. Vi melder ikke hus forbi, men fiskeindustrien er ikke nøglen til løsningen for havnen. Det er nye aktiviteter som gods, CO2-lagring, energi og vindmøller. Det er ikke de lavest hængende frugter, der skal plukkes, så vi taler to, fire eller måske flere år, før vi ser resultater.

I det lys erkender Carsten Beith, at der kan komme nogle "magre år", før nye aktiviteter for alvor skaber indtjening til og bedre økonomi i havnen, som har en gæld på 630 mio. kroner og underskud på driften.

- Det vil påvirke mange, men husk på, at alle, fra almindelige borgere til erhvervsfolk, klappede i hænderne og skålede, da processen for havneudvidelsen gik i gang. Desværre er tingene ikke er gået som forventet, men det kræver, at vi er løsningsorienterede, frem for at bruge kræfter på at drøfte, hvem der ikke må påvirkes af situationen.

Carsten Beith fortæller, at fiskeindustri, eksportører, fiskere og auktionen i 2022 ekstraordinært har betalt 1,1 mio. kroner til havnen. Det er sket som en udløber af, at havnen ikke har haft den forventede indtjening på fisk landet over kaj, fordi der er tilført forholdsvis flere fisk over land.

- For at kompensere for den udvikling, blev taksterne tilrettet, siger Carsten Beith.

Men kendsgerningen er, at havnen mangler penge.

- Lige nu koster havnen en hulens masse penge, som skal betales. Om de skal findes gennem en midlertidig skattestigning eller på anden måde, indtil der er skabt et nyt indtjeningsgrundlag, ved jeg ikke. Men vi bør bakke politikerne op i de beslutninger, de tager for at løse problemerne. Er en skattestigning nødvendig i en periode - eventuelt kombineret med andre elementer, så bør det modtages positivt. På sigt bliver havnen et kæmpe aktiv for kommunen, så de ofre, der skal til for at få tingene rettet op, kommer mangefold tilbage.

Får kommune og politikere brug for hjælp til genopretningen, kan det være i form af lokal viden og kræfter udefra, mener Carsten Beith, som forestiller sig et "advisory board" med deltagelse af blandt andre repræsentanter for det havneråd, der blev nedsat sidste år med deltagelse af centrale aktører fra havnens erhvervs- og organisationsliv.

- Vi står med en ny havn til 630 mio. kroner. Skal den gøre gavn fuldt ud, er vi ikke i en situation, hvor der ikke er råd til at sige nej til potentielle nye indtægtskilder. Heller ikke vindmøller.