Bedre service til lystsejlere: Toilettanke skal ikke tømme ud i vandet
Thisted Kommune etablerer faciliteter i Thisted og Doverodde til tømning af toilettanke fra lystbåde
THISTED: - Hvorfor det har taget så lang tid... ? Måske fordi nogen ikke har været trængende nok.
Jørgen Andersen (K), medlem af Thisted Kommunens udvalg for klima, miljø og teknik, anlægger den humoristiske vinkel, når han svarer på, hvorfor der først nu er fundet en løsning i en sag, han rejste i august 2020 - og vel at mærke en forholdsvis lille, men alligevel meget praktisk sag.
Den handlede i al enkelthed om at finde en løsning, der sikrer at lystsejlere får mulighed for at tømme toilettankene i deres både, når de ligger i en af kommunens lystbådehavne.
Nu er løsningen fundet. I hvert fald for de kommunale havne i Doverodde og Thisted. Havnen i Agger er også kommunal, men her er der få anløb af lystbåde - og havnene i Vilsund og Agger er ikke kommunale, så derfor kan kommunen ikke træffe beslutninger om tømningsordninger her.
- Jeg ved ikke, hvor stort, problemet er, men i en tid, hvor der tales miljø og miljøbevidsthed er det på sin plads, at vi også i Thisted Kommune kommer på omgangshøjde og tilbyder lystsejlerne mulighed for at tømme bådenes toilettanke på en ordentlig og miljørigtig måde, siger Jørgen Andersen.
Han er tilfreds med, at der nu er truffet beslutning om at investere 120.000 kroner i en stationær tømningsstander i Thisted Havn og indkøbe en mobil tømningsvogn til havnen i Doverodde til 70.000 kroner.
- Jeg ser det som en investering i et bedre servicetilbud til kommunens sejlende gæster, siger Jørgen Andersen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.