Begejstrede surfere: - Det bedste vejr i lang tid
Det skal nærmest være orkan, før Tobias og Mads holder sig væk fra bølgerne
Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:12
HANSTHOLM: Selvom mange foretrækker at blive indenfor i det vejr, der hærger Nordjylland i øjeblikket, findes der også en befolkningsgruppe, der gør det stik modsatte. Er er man surfer, er de kraftige bølger nemlig en udfordring, det næsten ikke er til at sige nej til.
- Det er det bedste vejr, vi har haft i lang tid, mener Mads Bjørnaa.
Han bor til daglig i Klitmøller, men er i dag taget til Hanstholm sammen med sønnen Tobias, for at få det meste ud af de fine, lange bølger, der også har lokket andre windsurfere og surfere til stedet.
- Vi har vel været ude i et par timer nu, så er vi ved at være på vej hjem, selvom det har været rigtigt godt, forklarer han.
I dagens anledning er de fleste af surferne ved The Middels lidt nord for Hanstholm Havn lokale, men der er dog også er enkelte tyskere, der har fundet vej til lokationen, hvor der både er plads til begyndere og eksperter.
- Jeg har selv surfet siden 1988, og i år 2000 valgte jeg derfor, at flytte til Klitmøller sammen med min kæreste i et par år. Men det endte jo med at vi blev hængende, fortæller Mads Bjørnaa.
Han mener ikke, det er specielt farligt, at surfe selvom det blæser kraftigt, men er det decideret orkan går han ikke ud.
- Vi bevæger os jo mest i brændingen, og vi går ikke mere end et par hundrede meter ud. Så er der noget, der går i stykker, vi ikke så langt ude, at vi ikke kan svømme i land.
Blandt windsurferne denne lørdag finder man også en af Danmarks bedste, nemlig Kenneth Danielsen, og derfor er der også en del, som bliver hængende for at kigge på, selvom de selv er færdige med at surfe.
Og der er også trængsel andre steder i den stormombruste by. På parkeringspladsen på toppen af bakken ved Hanstholm Madbar holder bilerne tæt, og det er ikke for at fordi folk flokkes for at komme ud at gå en tur eller ind og spise.
- Vejret skal jo dokumenteres. For jeg har en nevø, som bor inde i landet, og han er ikke vant til, at det blæser så meget, forklarer Mai-Britt Kyed.
Selv bor hun kun 4 km fra Hanstholm i Ræhr, og derfor hun er knap så imponeret af vejret som de øvrige stormturister.
- Det kan blive meget værre, det ved vi jo af erfaring. For eksempel når vinden er stik nord. Men det er alligevel meget hyggeligt at komme herop og kigge og tage et par billeder, tilføjer Mai-Britt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.