Bilist stak af fra uheld, men blev snuppet på foto
Kvikt vidne hev mobiltelefonen frem
Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:13
THISTED: Tirsdag klokken 13.45 skete der et uheld på parkeringspladsen ved Lidl på Østerbakken i Thisted. En 19-årig kvinde fra Nykøbing bakkede ind i en anden bil og kørte fra stedet uden at give sig til kende.
- Det, som hun ikke havde taget sig i agt for, var, at der var et vidne, en 18-årig ung kvinde fra Thisted. Hun så uheldet og tænkte: Hende der kører nok fra stedet. Så hun tog et billede af bilen, og det viste sig, at det var rigtig fornuftigt, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.
Den 19-årige sigtes nu for at køre fra et færdselsuheld.
Bilen, der blev påkørt, ejes af en 60-årig mand fra Thisted Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.