Bittert nederlag i Jyllandsserien: 20 dårlige minutter gjorde udfaldet

Thisted FC tabte dyrebare point torsdag i Jyllandsserien

Thisted FC led et knebent nederlag til Brabrand IF. Arkivfoto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Thisted FC led et knebent nederlag til Brabrand IF. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED:Der var vigtige point på spil torsdag eftermiddag i bunden af Jyllandsserien 1, da Thisted FC tog imod Brabrand IF. Thisted FC har brug for point for at overleve i Jyllandsserien 1, men de kom ikke torsdag, da thyboerne tabte 2-3.

- Vi var ramt af afbud i dag og måtte justere, men på trods af det synes jeg, at vi spillede en fin første halvleg, siger træner for Thisted FC, Thomas Juul Mikkelsen.

I første halvleg var Thisted FC mest på bolden. Det resulterede også i flere gode muligheder, som ikke gik i mål.

Men kort før pausen lykkedes det for Thisted FC. Her kom Thisted FC igennem i højre side og slog et indlæg. Det havnede hos Uffe Skinnerup, som sparkede bolden i mål til 1-0.

- Vi gik til pause med en god fornemmelse, og vi snakkede om, at vi skulle blive ved med at spille vores spil. Desværre var vi der ikke helt fra starten af anden halvleg, og de kom ud med en hel anden gejst, siger Thomas Juul Mikkelsen. 

Efter pausen havde Brabrand IF 20 gode minutter. Desværre for Thisted FC resulterede det i tre scoringer til gæsterne. 

På tre standardsituationer udnyttede Brabrand IF, at de havde mere fysisk og scorede tre gange. 

- Vi kiggede hinanden i øjnene og sagde, at det skulle være løgn. Derfra synes jeg, at vi fik styr på kampen igen, siger Thomas Juul Mikkelsen.

Thisted FC pressede på for at få point, og flere gange var de tæt på. Efter 81 minutter lykkedes det Jeppe Dalgaard at score direkte på frispark. 

Men der kom ikke flere mål, og Thisted FC tabte dermed 2-3.

- Vi havde fortjent mere, men vi skulle have været mere kyniske i de afgørende situationer. Nu må vi klø på for at få point i de næste kampe, siger Thomas Juul Mikkelsen. 

Kampfakta

Fodbold, Jyllandsserien 1

Thisted FC

Brabrand IF

Resultat: 2-3

Pause: 1-0

Mål: 1-0 Uffe Skinnerup (41), 1-1 (56), 1-2 (62), 1-3 (68) og 2-3 Jeppe Dalgaard (81) 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.