Bittert nederlag til TFC i jyllandsserien

Chancerne til de tre point var der, men Thisted FC indkasserede et bittert nederlag i jyllandsserien

Thisted led et dyrt nederlag i søndagens kamp mod Jetsmark Arkivfoto: Peter Mørk <i>Peter Mørk</i>

Thisted led et dyrt nederlag i søndagens kamp mod Jetsmark Arkivfoto: Peter Mørk Peter Mørk

THISTED:Jyllandsserieholdet fra Thisted FC kunne søndag tage vigtige point, da de på hjemmebane mødte Jetsmark, der inden søndagens kamp havde sæsonens første point til gode. Kampen blev dog noget af en fuser for hjemmeholdet, der endte med at tabe med 0-1.

- Første halvleg var noget af det dårligste i sæsonen, og vi spillede alt for langsomt. Anden halvleg var dog okay, siger Thisted-træner Thorbjørn Larsen.

På det seneste har Thisted FC leveret nogle gode præstationer, men det var ikke til at se i kampens første halvleg. Spillet var for langsomt, hvilket gjorde det let for Jetsmark at forsvare deres mål. I første halvleg kom hverken Thisted eller Jetsmark frem til de store chancer, og derfor var stillingen til pause 0-0.

I anden halvleg blev hjemmeholdets spil markant forbedret, og værterne kom frem til flere store chancer, blandt andet et langskud der blev clearet på stregen. Trods det store chanceovertag så var det Jetsmark, der i det 82. minut bragte sig foran. Et frispark blev sparket ind i feltet, hvor en Jetsmark-spiller fik bugseret bolden i mål efter lidt klumpspil i feltet. I den resterende del af opgøret jagtede værterne udligningen, men skarpheden manglede, og derfor tabte Thisted kampen med 0-1.

- Det var meget skuffende, og den har kamp kan vi ikke rigtig bruge til noget. Nu skal børste den her af os, og så skal vi videre, siger Thorbjørn Larsen.

Med nederlaget har Thisted to point ned til direkte nedrykning

Kampfakta

Fodbold, jyllandsserien

Thisted FC

Jetsmark IF

Resultat: 0-1 

Pause: 0-0 

Mål: 0-1 (82)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.