Naturbrande

Dronetjek af naturbrand viste kun lave temperaturer

En drone i luften over Stenbjerg Plantage viste kun temperaturer fra solopvarmet skovbund, og brandfolkene kan derfor tage hjem

Ilden i Stenbjerg Plantage har været svær at slukke på grund af den meget tørre skovbund og mange udgåede træer.Arkivfoto: Peter Mørk
Ilden i Stenbjerg Plantage har været svær at slukke på grund af den meget tørre skovbund og mange udgåede træer.Arkivfoto: Peter Mørk

STENBJERG: En overflyvning mandag eftermiddag med en drone med varmesøgende kamera viste, at brandfolkene i Stenbjerg Plantage godt kan pakke deres grej sammen.

- Nu overtager Naturstyrelsens folk arbejdet med at kontrollere. De køer rundt med en traktor med en vandvogn og holder øje, siger indsatsleder Rasmus Tollak fra Nordjyllands Beredskab.

-De senest dage med blæst har der været optimale forhold for ulmende gløder i skovbunden i Stenbjerg Plantage, men dronens kamera viste, at der ikke længere var områder med over 50 grader varm skovbund. Netop den temperatur, som solen har givet i løbet af dagen.

Havde der været steder over hundrede grader eller mere, kunne det ifølge Rasmus Tollak godt indikere, at noget varmt lå længere nede.

- Jeg går ud fra, at det hele er pakket og de sidste folk kørt om en times tid, sagde han omkring klokken 16.30 mandag.

Det er endnu ikke muligt at sige noget om brandårsagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden