Butikker

Butikken er ny, men købmanden er en gammel kending på stedet

Rema 1000-forretning nummer 382 ligger længst mod nordvest

Rasmus Kloster Hansen har været i købmandsoplæring, inden det gør løs i Hanstholm. 
Rasmus Kloster Hansen har været i købmandsoplæring, inden det gør løs i Hanstholm.  Privat foto

Rema 1000 slår dørene op til en ny butik på Bytorvet i Hanstholm torsdag 8. februar 2024, og Rasmus Kloster Hansen får titlen som den lokale købmand. Butikken bliver discountkædens nummer 382 i Danmark.

32-årige Rasmus Kloster Hansen er ligesom den kommende Rema 1000 i Hanstholm ny i discountkæden, men det er ikke desto mindre en erfaren herre, som bliver købmand i butikken. Den nye købmand har nemlig en lang karriere bag sig som butikschef i Aldi - blandt andet i den forhenværende butik på netop Bytorvet.

Rasmus Kloster Hansen kender altså butikken bedre end de fleste, men skiftet til Rema 1000 er dog alligevel noget andet. Derfor har han været i købmandstræning, og nu er han klar til at byde kunderne velkommen i butikken.

- Jeg glæder mig til at blive byens lokale Rema 1000 købmand og byde kunderne velkommen. Sammen med mit team glæder jeg mig til at bidrage til lokalområdet. Vi vil have et stort fokus på friske varer, ligesom vores kunder skal opleve at kunne finde det, de kommer i butikken efter, siger Rasmus Kloster Hansen.

Inden åbningsfesten kan finde sted, er det nødvendigt at ombygge butikslokalerne og forvandle dem til en Rema 1000. Derfor går købmanden og et hold af håndværkere nu i gang med at gøre butikken i stand. Det betyder blandt andet, at butikken udbygges med nye køle- og frysefaciliteter, ligesom nye kasselinjer opsættes ved udgangen.

Den nye butik låser glasdøren op klokken otte torsdag 8. februar. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden