Byggeri med grøn bagtanke: Investeringen luner

450 forbrugere hos Bedsted Fjernvarme kan til jul lune sig med grønnere varme i radiatorerne

Tom Nørgaard, driftsleder på Bedsted Fjernvarmværk, glæder sig til at tage det nye produktionsanlæg i brug. Energikilden er elektricitet, og anlægget vil bidrage til grøn omstilling. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Tom Nørgaard, driftsleder på Bedsted Fjernvarmværk, glæder sig til at tage det nye produktionsanlæg i brug. Energikilden er elektricitet, og anlægget vil bidrage til grøn omstilling. Foto: Bo Lehm

BEDSTED:Prisen på træpiller er røget i vejret med raketfart i de senere år.  Det er skidt for de, der fyrer med dem, og det gør Bedsted Fjernvarme.

I dag forsynes de 450 forbrugere i Bedsted med varme produceret på værket på Balsbyvej, men fra årets udgang vil en mindre del af varmen blive produceret her på de dyre træpiller. Fremtiden går i retning af at producere mest mulig varme på et nyt produktionsanlæg, som Bedsted Fjernvarme opfører på en grund syd for Vestervigvej i byens østlige udkant. Investeringen er på 21 mio. kroner og det nye anlæg ventes i drift i slutningen af december.

- Den stigende pris på de træpiller, der bruges i det gamle fjernvarmeværk, blev det gode argument for at  bygge nu, fortæller driftsleder Tom Nørgaard om fjernvarmeværkets nyeste skridt på vejen mod en grøn omstilling. Da værket blev etableret i 1963, var det oliefyret. I begyndelsen af 1980'erne var stigende oliepriser et argument for at investere i et kulfyret anlæg som supplement til værkets oliefyrede kedel. Og meget tilpas kunne den kulfyrede kedel stilles om, da værket i 1989 gjorde de første forsøg med at bruge træpiller.

Det nye, elbaserede produktionsanlæg består af en varmepumpe, elkedel og en 2200 kubikmeter stor akkumuleringstank. Byggeriet er startet på pladsen bag driftsleder Tom Nørgaard. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Det nye, elbaserede produktionsanlæg består af en varmepumpe, elkedel og en 2200 kubikmeter stor akkumuleringstank. Byggeriet er startet på pladsen bag driftsleder Tom Nørgaard. Foto: Bo Lehm

I maj sidste år blev planerne om det nye, elbaserede produktionsanlæg med varmepumpe, elkedel og en 2200 kubikmeter stor akkumuleringstank præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling i fjernvarmeværket.

- Når det nye anlæg står klar, er det planen, at mest mulig af den varme, værket leverer, skal produceres her. Det gamle varmeværk med den træpille-fyrede kedel opretholdes, men skal bruges i væsentlig mindre omfang, siger Tom Nørgaard.

Han forklarer, at det nye produktionsanlæg er et væsentligt bidrag til Bedsted Fjernvarmes grønne omstilling og til at gøre værkets varmeproduktion mest mulig CO2-neutral.

- Jo mere fjernvarme vi kan producere på strøm - og på grøn strøm fra vindmøller, jo bedre. I de perioder, hvor strømmen er en billigere energikilde end træpillerne, så skal varmen produceres på det nye anlæg, siger Tom Nørgaard.

Den sorte cirkel markerer bunden i den 2200 kubikmeter store akkumuleringstank. Her kan der lages så meget varmt vand, at det kan lune hos forbrugerne i Bedsted i det, der svarer til to gennemsnitlige forbrugsdøgn, før det bliver nødvendigt at varme vandet op igen. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Den sorte cirkel markerer bunden i den 2200 kubikmeter store akkumuleringstank. Her kan der lages så meget varmt vand, at det kan lune hos forbrugerne i Bedsted i det, der svarer til to gennemsnitlige forbrugsdøgn, før det bliver nødvendigt at varme vandet op igen. Foto: Bo Lehm

Driftslederen tilføjer, at at den 2200 kubikmeter store akkumuleringstank ved det nye anlæg har tilstrækkelig kapacitet til at holde Bedsted varm i det, der svarer til to gennemsnitlige forbrugsdøgn.

- Det betyder, at vi kan trække på akkumuleringstanken og vente lidt med at starte det træpillefyrede anlæg, hvis elprisen i en periode bliver lidt for høj. Og så kan vi håbe, at strømmen bliver billigere, inden vi må starte det gamle værk, så vi i stedet kan producere på det nye, siger Tom Nørgaard om det, han kalder den nye fleksibilitet i fjernvarmeværkets produktion.

Ud over at gøre varmeproduktionen grønnere, kan det nye anlæg muligvis også bidrage til at gøre varmeregningen mindre.

- Men inden vi kan sige noget sikkert om det, skal det nye anlæg have været i drift i et fuldt produktionsår, siger Tom Nørgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.