Byggeriet er forsinket: Nationalpark Thy udsætter åbning af center til maj
Forsinkelser på byggeriet af det nye nationalparkcenter udskyder indvielse med et par måneder til 22. maj 2021
VORUPØR: Byggeriet af det nye nationalparkcenter på Hawglimt i Vorupør tager form, men tingene har taget lidt længere tid end forventet, da datoen for indvielsen blev fastlagt til 27. marts 2021. Derfor er der nu sat en ny dato for indvielsen, nemlig 22 maj 2021.
- Der har været nogle udfordringer med råhusentreprisen, som har bevirket, at tingene er trukket ud, siger Torben Juul-Olesen, formand for bestyrelsen for Nationalpark Thy om årsagen til, at bestyrelsen på sit seneste møde besluttede at udskyde indvielsen.
- Vi vil ikke risikere at stå med en bygning, som ikke er færdig til indvielsen, så derfor udsætter vi den et par måneder, siger Torben Juul-Olesen.
Forsinkelserne på råhusentreprisen har betydet, at nogle af de håndværkere, som skulle lave andre ting i bygningen, er kommet senere i gang end planlagt.
- Og så har vi også haft lidt forsinkelser som følge af corona-nedlukningen, siger Torben Juul-Olsen.
Dronning Margrethe var inviteret til være med ved indvielsen af nationalparkcentret 27. marts. Håbet er, at hun kan deltage på den nye dato for indvielsen 22. maj.
- Nu henvender vi os til hoffet og fortæller, at indvielsen er udsat, men at vi stadig håber, at Dronningen har kan være med, siger Torben Juul-Olesen.
Budgettet for byggeriet af nationalparkcentret er på 32 mio. kroner. Det er tegnet af Loop Architects A/S, Aarhus, som var en af de fem tegnestuer, der efter en prækvalifikationsrunde kom med forslag til byggeriet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.