Caroline jubler efter sejr: Tog EM-guld i benhård konkurrence:

Caroline Küntzel fra Klitmøller vinder EM guld hos kvinder ved EM i SUP i Hvide Sande

Caroline Küntzel vandt EM-guld i SUP for kvinder. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Caroline Küntzel vandt EM-guld i SUP for kvinder. Arkivfoto: Bo Lehm

THY:Konkurrencen var benhård og afgørelserne var tætte inden Caroline Küntzel fra Klitmøller sikrede sig EM-guld i SUP, Stand Up Paddle. Konkurrencerne blev afviklet i Hvide Sande.

- Det er fuldstændigt ubeskriveligt, det der lige er sket, lød det fra en glad Caroline Küntzel efter sejren.

Sejren får stor betydning for hende.

- Jeg er lige gået all-in og er blevet professionel. Det sidste års tid har været rigtigt hårdt, og det her det viser bare, at det kan lade sig at gøre, hvis man virkelig vil, sagde Caroline Küntzel.

Hun kommer ikke til at hvile på laurbærrerne.

- Nu skal sejren fejres, men lige bagefter tager jeg til VM i Polen og så på World Touren i SUP i London og Korea. Så jeg er bare på farten fra nu af, sagde Caroline Küntzel.

EM i SUP fortsætter onsdag med Longdistance på Ringkøbing Fjord. Starten går i Ringkøbing med mål i Hvide Sande. Fredag er der Technical Race, hvor der også vil være dansk deltagelse.

EM i SUP arrangeres af Surf & Sup Danmark i samarbejde med Sport Event Danmark, Ringkøbing-Skjern Kommune og vandsportsfestivalen WATERZ.

De danske medaljer ved EM i SUP 2022 er fordelt således:  Noa Stender,  guld i SUP Surf, Caroline Küntzel,  guld i SUP Sprint hos kvinderne, Christian "Polarbear" Andersen, bronze i SUP Sprint hos mændene, Katrine Bergmann, bronze i SUP Sprint hos U18 kvinder.

Alle fire medaljevindere kommer fra Surfklubben NASA i Klitmøller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.