Byliv

Cirkusvært er vild med gadelamper i nordjysk købstad

Sangerinde i begejstret opslag på Instagram

Bubber og Julie Bertelsen står i spidsen for præsentation af Cirkus Arenas mange numre i manegen. Og selv om de er vant til projektørlyset, er Julie Bertelsen begejstret over Thisteds særlige gadelamper.
Bubber og Julie Bertelsen står i spidsen for præsentation af Cirkus Arenas mange numre i manegen. Og selv om de er vant til projektørlyset, er Julie Bertelsen begejstret over Thisteds særlige gadelamper. Pressefoto: Cirkus Arena

THISTED: Da Cirkus Arena mandag var færdig med forestillingen i Nykøbing, kørte karavanen straks videre til Thisted, hvor pløkkerne blev hamret i jorden og det store cirkustelt rejst på Dyrskuepladsen.

Her inviterede Nordens største cirkus publikum indenfor til endnu en forestilling.

For andet år i træk deler den dansk-grønlandske sangerinde Julie Bertelsen konferencier-tjansen med tv-fænomenet Bubber, og turen til hovedstaden i Thy gav hende lejlighed til en sen spadseretur i centrum af den gamle købstad mandag aften.

Her faldt hun helt på halen over de helt særlige gadelamper med skærm, som står mange steder i centrum af Thisted - blandt andet foran biblioteket og hele vejen ned gennem byparken Christiansgave.

De forvoksede standerlamper i hjertet af Thisted er et blikfang, mange falder for. Arkivfoto: Diana Holm

- Se lige nogle fine gadelamper/lygter i Thisted, skriver hun begejstret til sine godt 65.000 følgere på Instagram.

Lamperne, som er formgivet eksklusivt til Thisted af arkitektfirmaet Labland i Aarhus, blev sat op i 2018 i forbindelse med indvielsen af KulturRummet i byen, og her hjælper lamperne med til at forbinde biblioteket, musikskolen, Christiansgave, Plantagehuset og huset, der rummer Ungdomsrådet i Thy - også kaldet URT.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden