Claudia holdt kontakt med ungdomskæresten. Men en dag kom brevet retur

THISTED:Historien begynder i Hamburg for mere end 30 år siden, hvor teenageren Claudia, ligesom mange andre unge, blev tiltrukket af byens punkmiljø. Her mødte hun en ung grønlænder ved navn Lars.

De blev kærester, men forholdet holdt ikke så længe. De to bevarede dog kontakten, og Claudia besøgte Lars, da han var flyttet fra Hamburg til Berlin. Og de fortsatte med at skrive sammen, efter at Lars var rejst tilbage til Danmark. Til Thisted, hvor han sagde, at han skulle bo hos sin tante.

Men på et tidspunkt fik Claudia et af sine breve retur med besked om, at adressaten var ukendt.

Nu, mange år senere, er Claudia - med efternavnet Ruckenbiel - rejst til Thisted for at opleve den by, hvor hendes ungdomskæreste både havde det meste af sin opvækst, og hvor han siden blev en kendt skikkelse i bybilledet. Kendt for at sidde i gågaden sammen med sin hund og sin mundharmonika, og for at takke folk med "Ha' en dejlig dag" eller "Gud være med dig", når der dumpede nogle mønter ned i den skål, han havde stående.

Grønlænder-Lars, som han blev kaldt, døde i oktober 2016 af det alkoholmisbrug, der havde præget det meste af hans liv.

Claudia har længe vidst, at han ikke længere var i live. For da hun på et tidspunkt googlede hans navn - han hed i virkeligheden Lars Jørgen Ziegler Kusk - dukkede en artikel fra Nordjyske op. Inspireret af en dødsannonce underskrevet "En forbipasserende", som en anonym person havde indrykket i avisen, sammenstykkede journalist Mogens Møller et flere sider langt portræt af Grønlænder-Lars.

Her bliver han bl. a. beskrevet som en varm, social og stille person, der aldrig kunne gøre nogen fortræd. Og som en intelligent fyr med interesse for lidt af hvert. 

Den beskrivelse kan Claudia Ruckenbiel tilslutte sig:

- Han fik så vidt jeg ved aldrig nogen uddannelse. Da jeg lærte ham at kende, fortalte han, at han havde arbejdet på landbrug i Spanien og Grækenland, og nogle gange havde han også et lille job med havebrug i Hamburg. Men han var klog, og morsom. Han var interesseret i politik og filosofi, og ligesom mig elskede han dyr, fortæller hun.

Han drak for meget

- Jeg var 17-18 år, da jeg mødte Lars. Men efter syv eller otte måneder blev jeg klar over, hvor meget han drak. Måske havde jeg i begyndelsen ikke lagt mærke til det, fordi jeg var forelsket, og jeg kunne også selv li' at drikke og have det sjovt. Men han drak for meget til, at jeg kunne blive ved med at være sammen med ham. 

Claudia Ruckenbiel er i dag 49 år og bor stadig i Hamburg, hvor hun arbejder i en børnehave. Og hun er enlig mor til en datter på 17 år - temmelig præcis samme alder, som hun selv havde, da hun blev tiltrukket af punkmiljøet i Hamburg.

- Jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om, at min datter færdedes de samme steder, som jeg gjorde, erkender hun med et smil.

Vi mødte Claudia den dag, hun ankom til Thisted, og hvor hun bl.a. besøgte gågaderne, hvor Lars sad med sin hund og sin mundharmonika.

Siden har hun mødt folk på Pinden, værestedet for alkoholikere og stofmisbrugere på Thisted Havn, der også kendte Lars.  Hun har besøgt det særlige plejeafsnit for misbrugere på Fyrglimt i Hanstholm, hvor han boede de sidste år. Og hun havde en god snak med en af de medarbejdere, der passede ham.

Naturligvis var hun også på kirkegården ved Hansted Kirke, hvor han ligger begravet.

- Kirkegården ligger så smukt. Det var fint at besøge den efter en dag fuld af følelser og indtryk, fortæller hun.

Journalist Mogens Møllers portræt af Grønlænder-Lars i Nordjyske 30. oktober 2016.

Et menneske og en livshistorie

Under sit besøg har Claudia også haft lejlighed til at tale i telefon med Mogens Møller, der skrev artiklen om Grønlænder-Lars.

- Jeg har været meget glad for at læse hans artikel, selv om det havde været sjovere, hvis den var blevet skrevet, mens han levede. Men sådan er det, siger hun.

Claudia Ruckenbiel var kun sammen med Grønlænder-Lars i kort tid. Alligevel kom han til at betyde meget for hende, og blandt andet har hun fået respekt for folk, der drikker for meget og som måske er hjemløse:

- Det kan være svært at møde dem, fordi vores liv er så forskellige. Men jeg har forståelse for dem. På trods af de omstændigheder, de lever under, er der altid et menneske og en livshistorie bag, siger hun.

Læs også: